Ydelser
Fire ydelser. Fast pris pr. ejendom.
FM Analytics: vi sammenligner driftsomkostningerne med tilsvarende ejendomme. Space Management: vi retter arealerne i plantegninger, lejekontrakter og BBR. Risk Report: vi dokumenterer risiko og beredskab ejendom for ejendom. Udbud & Aftalestyring: vi sætter serviceaftalerne i konkurrence.
Hver ydelse har en pris pr. ejendom, og priserne begynder ved DKK 2.500. I kender dem, før I beder om et tilbud.
De fleste begynder med FM Analytics: driftsomkostningerne opgjort og sammenlignet med tilsvarende ejendomme, fra DKK 2.500 pr. ejendom.
Se FM Analytics →FM Analytics
Driftsomkostningerne sammenlignet med tilsvarende ejendomme.
I sender regnskabstal og arealer. I får driftsomkostningerne opdelt på serviceområder som rengøring, teknisk drift og udearealer, omregnet til kr./m² og sammenlignet med tilsvarende ejendomme. Til hver ejendom hører de konkrete fund og en handlingsplan opgjort i kroner. Det ligger alt sammen i prisen, og analysen er klar inden for få hverdage.
Regnskabet er ikke opdelt på de enkelte serviceområder, og tallene er ikke omregnet til kr./m². Derfor er der ikke noget at sammenligne med, hverken i budgetforhandlingen eller når en serviceaftale skal forlænges endnu et år.
Fra DKK 2.500
pr. ejendom op til 5.000 m² · ingen binding
Det ligger i prisen
- →Sammenligning med tilsvarende ejendomme, opgjort i kr./m²
- →Porteføljerapport med de ejendomme der har størst besparelsespotentiale
- →Kort over ejendommene med nøgletallene for hver enkelt
- →De konkrete fund, ejendom for ejendom
- →Prioriteret handlingsplan opgjort i DKK
Bygningsmodel-anvendelse
DKK 1.500pr. ejendom op til 5.000 m²
Vi kan ikke regne mere præcist, end de arealer vi får oplyst. Har vi selv produceret plantegningerne, bruger vi arealerne derfra, så hvert rum tæller med det areal det har.
BBR-læsning
DKK 1.500pr. ejendom op til 5.000 m²
BBR og driftstallene stemmer sjældent overens på en ejendom. Vi læser BBR ind ved siden af driftstallene, så I kan se, hvor registret afviger fra det ejendommen faktisk bruges til.
Begge tilkøb kræver en plantegning på ejendommen. Har I ikke en, producerer vi den under Space Management.
Space Management
I betaler skat af kvadratmeter, der ikke findes.
Vi producerer plantegningerne på ejendommen, gør datasættet klar så lejearealerne kan rettes i økonomisystemet, og retter i BBR de koder der beskriver, hvad hver enhed bruges til. Hver del kan købes for sig.
Som regel er det køberens rådgivere, der opdager de forkerte arealer under due diligence. Indtil tegningerne og registrene er rettet, betaler I ejendomsskat og fjernvarme efter kvadratmeter, ejendommen ikke har, år efter år.
Tal med os om arealerne →Tegningsarbejde
DKK 2.000pr. plantegning · samme pris uanset ejendommens størrelse
Uden en plantegning kan ingen sige præcist, hvor mange kvadratmeter en leverandør skal gøre rent. Vi producerer plantegningerne på ejendommen, og de samme tegninger bruges i udbudsmaterialet og i kontrollen af arealerne.
Lejeregister-klargøring
Fra DKK 25.000pr. ejendom op til 5.000 m²
Lejearealet i økonomisystemet blev typisk tastet ind for mange år siden og aldrig målt efter. Vi gør datasættet klar, så I kan rette lejearealerne ét sted og opkræve husleje efter det rigtige areal.
BBR-enhedskode-rettelse
Fra DKK 25.000pr. ejendom op til 5.000 m²
Hver enhed har i BBR en kode for, hvad den bruges til. Er koden forkert, betaler I ejendomsskat og varme efter en anvendelse ejendommen ikke har, og vi retter koden, så registret passer til det bygningen bruges til.
17 %
Areal reduceret ift. BBR
Direkte besparelse på ejendomsskat og fjernvarmeafregning på en større portefølje, opnået ved at rette registret til det faktiske areal.
4–5 %
Lejeareal undervurderet
Lejearealet i økonomisystemet er typisk lavere end det faktiske areal, og så opkræver I husleje af færre kvadratmeter, end I udlejer, år efter år.
Risk Report
Ingen har åbnet beredskabsplanen, siden den blev godkendt.
En plan der blev godkendt for tre år siden er ikke i sig selv bevis for, at beredskabet er blevet øvet og opdateret siden. Det er den dokumentation investorer, myndigheder og forsikringsselskaber i stigende grad beder om, og de færreste har den samlet ét sted.
Risk Report er et rådgivningsforløb i fire faser. I den første fase kortlægger vi hele porteføljen og giver bestyrelsen et beslutningsgrundlag, og i de tre næste faser arbejder vi på de enkelte ejendomme. Hver fase bygger på resultatet af den forrige, og I bestemmer undervejs, hvilke ejendomme Fase 2 til 4 skal dække.
Dokumentationen er det, forsikringsselskabet beder om ved fornyelse, og det købers rådgivere gennemgår punkt for punkt under due diligence.
Beslutningsgrundlag
DKK 20.000
pr. kunde + DKK 1.000 for hver ejendom I tager med
Vi kortlægger risiciene på tværs af porteføljen og skriver dem sammen til én prioriteret indstilling, bestyrelsen kan sige ja eller nej til. Ud fra prioriteringen beslutter I, hvilke ejendomme der skal med i næste fase.
Risikoafdækning
Fra DKK 2.000
pr. ejendom op til 5.000 m²
På den enkelte ejendom vurderer vi hver risiko efter sandsynlighed, konsekvens og hvad der allerede er gjort for at begrænse den. I får at vide, hvad der er kritisk, og hvad der kan vente.
Implementering
Fra DKK 1.000
pr. ejendom op til 5.000 m²
En prioriteret liste får først virkning, når opgaverne står hos en navngiven ansvarlig med en dato. Vi omsætter prioriteringen fra risikoafdækningen til handleplaner og korte handlingskort pr. ejendom og risikotype.
Træning
Fra DKK 1.500
pr. ejendom op til 5.000 m²
En plan virker kun, hvis de medarbejdere der skal bruge den i en akut situation, kender den på forhånd. Vi kører træning, workshops og temadage med dem der har ansvaret, og dokumenterer at det er sket.
Når Fase 1 er leveret, kan I holde rapporterne og en online beredskabsplan pr. ejendom tilgængelige året rundt med abonnementet Risk Watch.
Se hele forløbet →Udbud & Aftalestyring
Rengøringsaftalen er forlænget uændret i seks år.
Aftalen forlænges år efter år, fordi ingen længere husker, hvornår den sidst blev sendt i udbud.
50 %
af første års estimerede besparelse + op til 25 % no cure no pay
42 %
bedste enkeltresultat · honoraret var tjent ind efter fire måneder
Hvad I betaler, og hvornår
Analyse
Vi finder besparelsespotentialet på jeres ejendom eller portefølje og sætter et konservativt estimat på det
Udbudsmateriale
Ejendomsspecifikt grundlag med plantegninger og kravspecifikation, så leverandøren ved præcis hvad der prissættes
Forhandling
Buddene kommer ind på samme grundlag og kan sammenlignes direkte, post for post
Honorar
50 % af første års estimerede besparelse + op til 25 % no cure no pay
Et eksempel: estimerer vi DKK 1.000.000 i årlig besparelse, koster arbejdet DKK 500.000. Opnår vi DKK 1.800.000, betaler I op til DKK 200.000 mere for de DKK 800.000 der kom oveni. Det er den del af honoraret der er no cure no pay: den betales først, når besparelsen er opnået. I betaler aldrig mere end 75 % af de opnåede besparelser.
Health Check
DKK 1.000pr. ejendom pr. år · abonnementet til Udbud & Aftalestyring
Kontraktudløb og opsigelsesfrister står typisk spredt i filer og i private kalendere. Bliver en opsigelsesfrist overset, fortsætter aftalen et år mere, uden at der er indhentet et konkurrerende tilbud. Vi holder øje med fristerne og giver besked i god tid, så I kan sende aftalen i udbud igen efter jeres egen indkøbspolitik. Så længe abonnementet er aktivt, koster jeres udbud 20 % mindre.
Hele forløbet fra kravspecifikation til kontrakt, honoraret regnet igennem på et eksempel og abonnementet Health Check står beskrevet på siden om udbudsforretningen.
Læs mere om udbudsforretningen →Priser
I kan regne prisen ud selv.
I kender prisen, før I beder om et tilbud, fordi den følger ejendommens størrelse: en ejendom op til 5.000 m² koster listeprisen, og derfra stiger den i faste trin, fordi der er mere areal og flere omkostningsposter at gennemgå. Arealet henter vi fra jeres eget økonomisystem. Måler vi undervejs ejendommen op og finder den mindre, falder prisen tilsvarende.
Tegningsarbejde koster det samme pr. plantegning uanset ejendommens størrelse, og de tre abonnementer koster det samme for alle ejendomme.
Op til 5.000 m²
1,0×
FM Analytics: DKK 2.500
5.000–10.000 m²
1,5×
FM Analytics: DKK 3.750
10.000–20.000 m²
2,0×
FM Analytics: DKK 5.000
Over 20.000 m²
2,5×
FM Analytics: DKK 6.250
0–10 %
porteføljerabat · højst 10 %
Har I flere ejendomme, får I rabat uden at bede om den. Rabatten stiger med porteføljens samlede areal og går højst til 10 %. Den følger af antallet af kvadratmeter alene, fordi vores omkostning pr. kvadratmeter falder, når vi leverer på hele porteføljen samlet.
Abonnementer
Et abonnement koster DKK 1.000 pr. ejendom om året.
Et abonnement holder den leverance I har købt opdateret år efter år. Prisen er den samme uanset ejendommens størrelse, og abonnementet starter først, når den leverance det hører til er afsluttet.
FM Analytics
FM Analytics-abonnement
DKK 1.000
pr. ejendom pr. år
Vi laver analysen om én gang om året til reduceret pris, så I kan følge driftsomkostningerne fra år til år og se, om sidste års beslutninger har sænket dem.
Starter når den første analyse er leveret
Udbud & Aftalestyring
Health Check
DKK 1.000
pr. ejendom pr. år
Vi holder øje med serviceaftalernes udløb og opsigelsesfrister og giver besked i god tid, så I kan sende aftalen i udbud igen efter jeres egen indkøbspolitik.
Starter når det første udbud er gennemført
Risk Report
Risk Watch
DKK 1.000
pr. ejendom pr. år
Vi holder risikorapporterne og en online beredskabsplan pr. ejendom tilgængelige for de medarbejdere der skal bruge dem. Vi deler dem med adgangslinks, så den ansvarlige på ejendommen altid ser den nyeste version.
Starter når Fase 1 af Risk Report er leveret
Næste skridt
FM Analytics koster fra DKK 2.500 pr. ejendom.
Analysen ligger klar inden for få hverdage. Du kan sende data med det samme, eller vi kan gennemgå porteføljen sammen først. Gennemgangen koster ingenting og forpligter dig ikke til noget.
Hurtigste vej · fra DKK 2.500 pr. ejendom
Du bruger fem minutter på at sende ét regneark.
Regnearket skal indeholde to regnskabsår, et ejendomssegment og et areal fra dit økonomisystem. Der er ingen binding og ingen implementering, og du modtager analysen inden for få hverdage.
Send data og kom i gang →Inden du sender data
Gennemgangen af porteføljen koster ingenting.
Vi gennemgår din portefølje og fortæller dig, hvor stort besparelsespotentialet er på hver enkelt post. Det forpligter dig ikke til noget.
Book en gennemgang →Få vores nyhedsbrev om driftsomkostninger og udbud
Vi skriver kun, når der er noget nyt at fortælle.